Skip til primært indhold

Introduktionsstilling

Her kan du læse om Introduktionsstilling i Medicinsk Afdeling

Når du har afsluttet den kliniske basisuddannelse, kan du søge en introduktionsstilling.

I en introduktionsstilling er formålet at anspore og motivere dig til at påtage dig de forpligtelser og den tankegang der ligger i at være intern mediciner. Formålet med introduktionsstillingen er endvidere at både du, men også afdelingen, kan vurdere om intern medicin er den rette karrierevej for dig.

Når du har gennemført en introduktionsstilling hos os, er du kvalificeret til at søge hoveduddannelsesforløb i alle de 9 intern medicinske specialer.

Information

Alle vores introduktionsstillinger bliver slået op i www.sundhedsjob.dk

Som udgangspunkt bliver alle stillinger slået op som fuldtidsansættelse, men helt særlige forhold kan gøre at man kan bevilges nedsat tid. Dette skal så vidt muligt klarlægges ved ansættelsessamtalen.

Afhængig af om du tidligere har været tilknyttet afdelingen, sygehuset eller specialet vil de første 1-7 hverdage være afsat til introduktion. Program fremsendes forud for ansættelsesstart.

Her kan du læse: Introduktion i Sygehus Lillebælt

Her kan du læse: Introduktion til Medicinsk Afdeling

Afdelingen har fælles vagt med kardiologisk afdelingen.

Læger i introduktionsstilling starter som udgangspunkt som forvagt. Under ansættelsesforløbet bliver lægen mellemvagt. Tidspunktet herfor vil være afhængig af erfaring og de øvrige ansattes erfaring. Alle introduktionslæger afslutter deres forløb som mellemvagt.

Læs mere om vagtlag på Sygehus Lillebælt.

Ved ansættelsessamtalen aftaler vi specialetilknytning. Vi anbefaler, at du de første 6 måneder tilknyttes det speciale, du er mest nysgerrig på. Og at du i øvrigt tilknyttes ét eller 2 andre specialer.

Vælg ét af følgende specialer i hver periode:

  • 6 måneder: 
    • Gastroenterologi
    • Hæmatologi
    • Lungemedicin
    • Reumatologi
  • 3-6 måneder:
    • Gastroenterologi
    • Hæmatologi
    • Lungemedicin
    • Reumatologi
  • 0-3 måneder:
    • Gastroenterologi
    • Hæmatologi
    • Lungemedicin
    • Reumatologi
    • Evt. Endokrinologi
    • Evt. Kardiologi

Endokrinologisk Ambulatorium og Kardiologisk Afdeling findes begge på matriklen, men tilknyttet en anden afdelingsledelse. Man kan ansøge om mulighed for 3 måneders tilknytning, såfremt der er ”plads” i specialerne.

Du er tilknyttet det enkelte speciale både inden for ambulatoriearbejde og stuegang i den givne periode. Balancen mellem ambulatorie og stuegang aftales inden for specialet.

Ved stuegang har introduktionslægen ansvar for en gruppe på 5-8 patienter. Det vil altid være muligt at konferere patientbehandling med en mere erfaren kollega.

Som udgangspunkt har introduktionslægen ved ambulatoriearbejde parallelspor med speciallæge eller erfaren 1. reservelæge, hvilket giver god mulighed for supervision.

Man introduceres til de enkelte arbejdsgange i starten af specialetilknytningen.

I Medicinsk Afdeling vægter vi undervisning højt.

Der er morgenundervisning mandag til torsdag. Plan for morgenundervisning sammensættes af den uddannelseskoordinerende yngre læge.

Som introduktionslæge vil du blive tildelt enkelte dage, hvor du er ansvar for morgenundervisningen.

Læs mere om undervisning i afdelingen.

Du får tildelt en hovedvejleder under ansættelsen i afdelingen. Dette vil typisk være en læge i intern medicinsk hoveduddannelse. Datoerne for uddannelsessamtalerne aftales mellem dig og din hovedvejleder.

Introduktionssamtalen skal finde sted inden for de første 2-3 uger. Der aftales løbende samtaler, typisk med 1-2 måneders intervaller. Midtvejssamtalen afholdes med den uddannelsesansvarlige overlæge, hvor også 360 grader evaluering af dig vil blive gennemgået. Resume af vejledersamtalerne udarbejdes af den uddannelsessøgende.

Som introduktionslæge vil du under dit ophold være hovedvejleder for 1-2 KBU-læger.

Sammen med din vejleder skal du lave en uddannelsesplan i løbet af den første måned.

Planen skal være med til at sikre progression i dit uddannelsesforløbet ud fra dine forudsætninger og muligheder. Uddannelsesplanen kan revideres ved de efterfølgende vejledersamtaler

Obligatoriske kurser jf. målbeskrivelsen:

  • Obligatoriske Sygehus Lillebælt kurser i fx ”Hjertestop” og diverse E-learning som afdelingen tilmelder

Hvis der ønskes yderligere kursusdeltagelse, vendes denne interesse i første omgang med den uddannelsesansvarlige inden for specialet eller den uddannelsesansvarlige overlæge. Såfremt kurset findes relevant for dit uddannelsesforløb, sendes en ansøgning til cheflægen.

Som en del af opholdet i Medicinsk Afdeling ønsker vi, at alle yngre læger stifter bekendtskab med forbedringsarbejdet. Det sker konkret ved, at arbejde med eget forbedringsprojekt.

I forbindelse med forbedringsprojektet, arbejder du systematisk med en problemstilling, som du har undret dig over i din hverdag.

Flere phD-projekter er udgået fra afdelingen. Tag fat i din hovedvejleder eller en af de forskningsansvarlige ved ønske om større eller mindre lægevidenskabelige forskningsprojekter.

Vi har samlet lidt nyttig information, hvis du vil vide mere.

Du kan skrive til Mona Husballe, Mona.Husballe@rsyd.dk, hvis du vil have uddannelsesprogrammet.

APPFWU01V